Hvis man er en sand hundeelsker, så kender man helt sikkert mange forskellige hunderacer, sådan at man altid kan genkende en lille nusser, når man møder den på gaden. Selv hvis du er en ægte hunderace connaisseur, så er der (måske) nogle racer, som du endnu ikke kender.
Hvis du derfor gerne vil have udvidet dit kendskab til hunde, så bør du helt sikkert læse med herunder. Her får du nemlig tre bud på hunderacer, som du måske ikke kender til endnu – og hvem ved? Måske finder du racen til dit næste familiemedlem.
1. Dogue de Bordeaux
Bag dette flotte og franskklingende navn gemmer der sig en dejlig, aktiv hund. Denne hunderace har fået sit navn fra det område i Frankrig, hvor Dogue de Bordeaux for første gang blev brugt som vagt- og kvæghund på landbrugene. Dermed gemmer der altså sig potentielt en god vagthund i denne race.
Dog gemmer der sig også en dejlig familiehund i Dogue de Bordeaux. Denne hund er nemlig glad for børn, og den egner sig specielt rigtig godt til familier med lidt større børn, som kan være aktive sammen med hunde. En Dogue de Bordeaux kan altså være en super tilføjelse til enhver familie. Du kan læse mere om denne hunderace på https://dogue-de-bordeaux.dk/, hvis du er mere nysgerrig på denne hunderace.
2. Goberian
Hvis du er en fan af den loyale Golden Retriever og den charmerende Siberian Husky, så bliver du uden tvivl utrolig glad nu. En Goberian er nemlig en ny hunderace, som er opstået ved at krydse disse to hunderacer, hvilket altså har skabt en ny og utrolig dejlig hunderace.
En Goberian har sorte, grå og/eller brune pletter og lyse træk, hvilket den altså generelt har fået fra Siberian Husky racen. Men derudover har den Golden Retrieverens søde ansigtsform og dejligt bløde ører, som hænger ned på hovedet.
3. Bully Kutta
Når du skal visualisere denne hunderace, så beskrives den nok bedst som en blanding mellem en Grand Danois, en Bulldog og en Pitbull. Resultatet er altså en kæmpe hund, som har de sødeste rynker og runde hoved, hvilket man bestemt ikke kan andet end at elske.
Denne hunderace stammer fra Indien, hvor den er blevet brugt som en arbejdshund til for eksempel jagt og bevogtning. Vi ser ikke så mange af denne fine race her i Danmark, men den er særdeles populær i Indien og ikke mindst i Pakistan.